VILLA MED SÆRLIGT OMVENDT SADELTAG

En ambitiøs bygherre ønskede sig en helt særlig nybygning til dette sted!

De drømte om en villa, som indbyder til udforskning, hvor dagslyset er i centrum, og hvor man oplever en rig variation af rummelighed.

I skitseprocessen opstod et unikt tagdesign i form af et omvendt sadeltag. Det skaber både den ønskede ‘wauw’-effekt set udefra og muligheden for at arbejde med varierede rumhøjder, samt tiltrække lys fra flere retninger. Det omvendte sadeltag suppleres af flere bygningsdele med flade tage, som både rummer boligareal og sekundære bygninger.

Facaden består af en kombination af tegl og træ, hvor teglet anvendes i skiver, der visuelt udgør husets struktur, og suppleres af større partier i sortmalet træ.

Grunden er fuldt udnyttet med bolig, terrasser, spejlbassin, carport, skur samt masser af kroge og små oaser til ophold, både ude og inde.