VELKOMMEN TIL CHRISTOFFER
Ny kollega hos Nodo - Velkommen til Christoffer Andersen!
Vi er stadig lidt overvældede over den store interesse for vores seneste stillingsopslag – tak til alle, der søgte og delte. Nu kan vi med stor glæde byde Christoffer Andersen velkommen på holdet. Faktisk er han allerede godt i gang med sine første projekter på tegnestuen.
Christoffer er nyuddannet bygningskonstruktør fra Horsens og har en stærk håndværksmæssig baggrund som tømrer – suppleret af 3,5 års erfaring fra byggepladser. Den kombination af teori og praksis passer perfekt ind i hverdagen hos Nodo, hvor vi skaber løsninger med forståelse for både idé og udførelse.
“Det med at starte i et nyt firma er altid spændende – men jeg fik en varm velkomst af mine nye dygtige kollegaer og allerede udfordrende projekter fra dag ét.”
Vi glæder os til samarbejdet – og til alt det, vi skal skabe sammen!
