SOMMERHUS I FØRSTE RÆKKE
I dette skønne sommerhus har farverne fået frit spil.
Med havet lige udenfor giver det blå køkken rigtig god mening i dette fine sommerhus. Det store opholdsrum ligger med fuld udsigt over havet og giver god kontakt til naturen.
De mørke højskabe i køkkenet er en kontrast i det lyse rum, som sammen med de bejdsede træpaneler på væggene, skaber referencer til netop den natur, sommerhuset er omgivet af. Det er placeret midt i naturen i første række til havet, og særligt havet, har dannet inspiration til farvesætningen i huset. Der opstår således et fint samspil mellem farverne inde og ude, på smukkeste vis.