RESPEKTFULD RENOVERING AF FULDMURET 70’ER VILLA

Længehuset er opført i 1977 og har den gang været en fremadskuende villa, med mange moderne tiltag, som fx køkkenalrum og en åben planløsning.

Den fuldmurede villa har et gennemført materialevalg, i gedigne og holdbare materialer, hovedsageligt bestående af de gennemgående tegl på både vægge og gulve, i form af de røde högenäs klinker. Her er loft til kip og synlige karakteristiske spær, og rumhøjden tillader høje vinduespartier i begge gavle, der lukker masser af lys og luft ind i villaen.

En pejsekerne fungerer som rumdeler mellem stue og spiseareal, og her er seperat børne- og forældre afdeling.

 

Der er desuden kælder under en del af huset.

Renoveringsopgaven har hovedsageligt bestået af at få huset først tilbage til nogle tidstypiske løsninger på badeværelser og i designet i et nyt og mere åbent køkken. Her er holdt fat i de naturlige og gedigne materialer i form af messing, natursten og egetræ.