PARTERREVILLA PÅ SKRÅNENDE GRUND
Denne smukke parterrevilla er tegnet til en stærkt skrånende grund, hvor terrænet falder mere end én etage inden for byggefeltet.
Villaen er placeret så det fra ankomstsiden ligner et étplanshus, men fra havesiden bliver et hus i to etager med parterreetage indbygget i terrænet. Villaen åbner sig imod en fantastisk udsigt udover landskab og grønne enge, og i baggrunden skimtes Lillebælt.
Den unikke udsigt er maksimeret, så den kan nydes fra flest mulige rum.
I ankomstetagen findes husets fællesrum, samt en eksklusiv forældreafdeling med privat gårdhave, og I parterreetagen findes opholdsrum, børneværelser til husets teenagere, samt badeværelse og bryggers.
I udemiljøet er der tænkt i terrasser og uderum på flere sider af huset så man frit kan vælge i forhold til udsigt, sol, læ, og nærhed til boligens rum.