NY ARKITEKT HOS NODO

Velkommen til Caroline

Årsskiftet har ikke kun tilføjet endnu et år i kalenderen – men også endnu en dygtig arkitekt til vores medarbejderstab. Den 1. januar bød vi nemlig Caroline Elkjær velkommen hos Nodo Arkitekter.

Caroline er uddannet cand.polyt.arch. fra Aalborg Universitet i 2021 og kommer med solid erfaring fra tegnestuearbejde, hvor hun primært har beskæftiget sig med boligarkitektur.

Hun brænder for at udvikle idéer og omsætte dem til visuelt stærke løsninger – med blik for både helhed og detalje. Med en baggrund som skitserende arkitekt har hun erfaring med arkitektur i forskellige skalaer, men har en særlig interesse for boligen, hvor samspillet mellem funktion og æstetik danner rammen om hverdagen.

 “For mig handler arkitektur om at skabe gode rammer for hverdagen – gennem dialog, refleksion og fælles problemløsning,” siger Caroline Elkjær.

Vi er glade for at have Caroline med på holdet og glæder os til at folde hendes faglighed og engagement endnu mere ud i de projekter, vi arbejder med hver dag.