ATRIUMHUS MED FLYDENDE OVERGANGE
I udviklingen af atriumvillaen har der været lige så stor fokus på husets uderum som på selve boligen.
Ved ankomsten til huset bliver man ledt op ad flisegangen til det overdækkede indgangsparti. Herfra får man det første kig til den grønne centrale og ugenerte atriumgård, som boligen folder sig omkring. Indenfor mødes man af det smukke lysindfald, de lange kig gennem huset, de sanselige materialer, den lækre indretning og sammenhængen med husets uderum. Som bare én af detaljerne har huset et smukt orangeri med pejs, som man kan bevæge sig ud i direkte fra køkkenet.
Fra orangeriet har man udsigt til endnu en hemmelig intim grøn gård, hvorfra der også er adgang til husets kontor.
Dette smukke atriumhus, har vi tegnet i samarbejde med Idealhuse, som et udstillingshus, beliggende i Slagelse.