ANNEKS MED GÅRDHAVEFORNEMMELSER
Annekset her, har funktion af et haveskur og et lille orangeri, hvor der både er plads til ophold og plads til at dyrke tomater med mere.
Samtidig er annekset med til at give haven en “afslutning,” hvor der skaber en mere intim stemning i uderummet, og der skærmes for indkig fra en sti der er bag grunden.
Facaderne er designet i termofyr og taget, som er beklædt med sedum, har fået samme hældning som boligens tag, for at skabe en harmonisk helhed. Foran annekset er etableret en lille terrasse hvorfra aftensolens sidste stråler kan nydes.