GEOGRAFISK HUS

I december måned indleverede vi vores forslag til ’Den grønne portal’ – et nyt besøgshus ved Geografisk Have i Kolding.

Vores hovedfokus har været at skabe et sted der er rart at være, både inde og ude og hvor man får lyst til at opholde sig og komme igen. Derfor glæder det os også, at netop dette er blevet bemærket i dommerbetænkningen, hvor forslaget beskrives som et stemningsfuldt og sanseligt hus. Ligeledes står der skrevet: ”Forslagets mange kroge og nicher leder til hygge og afslapning i behagelige omgivelser.” som netop var vores ønske for stedet.

 

Vi vandt desværre ikke, men det ændrer ikke på, at vi er meget stolte af vores projekt og ikke mindst, meget beæret over at være indbudt til idékonkurrencen. Hele processen har været spændende og en lærerig oplevelse for os, som vi er taknemmelige over.

 

Vi ønsker Geografisk Have rigtig god vind med den videre proces! 🙌

 

Se hele projektet på https://nodo.dk/project/geografisk-hus/