Som repræsentant for en østjysk sparekasse har Erik Thye arbejdet sammen med Nodo Arkitekter om udviklingen af boligområdet Præstelunden i Odder, der fuldt udbygget får mere end 80 boliger.

”Samarbejdet med Nodo Arkitekter har fungeret fantastisk godt, og kvaliteten af løsningerne er på et meget højt niveau. De er enormt kreative, og der bliver taget hånd om selv de mindste detaljer. Det allerbedste er dog nok, at Nodo tænker hele vejen rundt om projektet og ikke kun har øje for det arkitektoniske. For eksempel i forhold til hvordan en lokalplan kan bruges optimalt i byggemodningsprocessen og frem mod det fremtidige processalg, hvordan terrænet udnyttes optimalt i udformningen af grunde, og hvordan grundene prissættes, så de er attraktive for kunderne. Nodo har ganske enkelt gjort det eminent på alle fronter.”
De første to etaper af Præstelunden med henholdsvis 19 og 33 grunde er næsten udsolgt, og den tredje etape med 32 grunde er sat til salg i sommeren 2019.