Med i hele processen

Elise Smiths Skole i centrum af Aarhus er en skole, der prioriterer den fysiske ramme om børnenes skolegang. Nodo Arkitekter har gennemført flere byggeprojekter for skolen, der har 560 elever.

Nodo Arkitekter har bistået skolen med bygherrerådgivning i forskellige sager og har skitseret, projekteret og stået for udførelse og tilsyn med flere projekter. Senest har Nodo Arkitekter arbejdet sammen med skolen om et nyt madværksteds- og IT-lokale, hvor eleverne kan dygtiggøre sig inden for madlavning og IT med en smuk udsigt over byen.