fbpx

Masser af erfaring

Direktør Jens Mastrup fra byområdet Kildebjerg Ry i den østjyske by Ry har arbejdet sammen med Nodo Arkitekter i en årrække om blandt andet udvikling af byområdets enkelte etaper.

”Nodo Arkitekter har en stor viden og masser af erfaring, og de besidder en ro og eftertænksomhed, som jeg ikke har mødt hos så mange andre arkitekter. Når vi mødes om et projekt, starter vi altid med at tale alt igennem i alle ender og kanter. Det betyder, at det færdige resultat bliver gennemtænkt og i orden hele vejen rundt. Dertil kommer, at den arkitektoniske kvalitet konsekvent er i top, uanset om Nodo Arkitekter skal tegne en bygning eller udforme en plan, der skal skabe rammerne for det levede liv i et byområde.”

Senest har Nodo Arkitekter deltaget i arbejdet med at udvikle en masterplan og lokalplan for Midtfasen i Kildebjerg Ry, der fuldt udbygget får 200 tæt-lav boliger og grønne områder til ophold for beboerne.