Den tidligere skoleleder Christian Rotbøl fra Skovbyskolen i Skanderborg har arbejdet sammen med Nodo Arkitekter om en udvidelse af skolens afdeling Columbusskolen.

”Det har været et fremragende samarbejde, og Nodo har haft fuldstændigt styr på det hele vejen – også selvom byggeriet kørte samtidig med driften af skolen. Det er tydeligt, at Nodo har stor erfaring med skoleverdenen, og vi har fået meget for pengene både indvendigt og udvendigt. Arkitektonisk er jeg også tilfreds, og elever og medarbejdere har taget godt mod de nye bygninger.”
Udvidelsen af Columbusskolen er på godt 700 kvadratmeter, og de nye lokaler rummer op mod 50 elever.