fbpx

NYT LABORATORIUM TIL EUROFINS

Sted:

År:

Status:

Størrelse:

Kunde:

Team:

Glostrup

2021-

Under opførsel

2.217 m2

Eurofins BioPharma

Nodo Arkitekter

I Glostrup bygger Eurofins BioPharma et nyt avanceret laboratorium.

I det nye laboratorium til Eurofins er der både arbejdet med det store hovedgreb og de helt små detaljer. Med rene, eksklusive linjer, i tråd med virksomhedens DNA, har vi med bygningens ydre haft fokus på at skabe et roligt modspil til laboratoriets specialiserede udstyr.

Facaden er lavet i hvide betonelementer, hvor gyldne vinduesrammer,forskydninger i vindueshøjden og vandrette spor i facaden skaber et varmt modspil til det hvide og bryder de store flader op.

Eurofins nye laboratorium er på 2.217 kvadratmeter, og bygningen opføres i forbindelse med virksomhedens eksisterende faciliteter i Glostrup. Udover det nye laboratorium består projektet af en mindre mellembygning, der skal forbinde det eksisterende laboratorium med det nye, således at der skabes et bedre flow i virksomheden som helhed.