fbpx

Sådan kan du få mere plads uden at flytte

Er huset blevet for småt, eller har jeres behov ændret sig på andre måder over årene? Selv små renoveringer eller tilbygninger kan give store forandringer, så I ikke behøver at kigge jer om efter en ny bolig. Få inspiration her i tre forskellige projekter, som Nodo Arkitekter har hjulpet tre helt almindelige familier med.


Anneks i haven

I en familie på 5 personer i Galten var pladsen blevet for trang. Nodo Arkitekters løsning blev at bygge et haveanneks, der kunne give familien den ekstra plads.

Annekset er på 58 kvadratmeter og rummer et stort multirum, et ekstra værelse og et depot til opbevaring. Annekset er placeret, så det opdeler haven i mindre, hyggeligere zoner og samtidig skærmer terrassen af fra vejen.

Desuden er anneksets placering valgt, så der er udsigt fra multirummet.


Tilbygning og skur i haven

Pladsproblemer kan også løses ved at bygge til det eksisterende hus. I Galten har Nodo Arkitekter lavet en tilbygning på 60 m2 til en familie på 5.

I tilbygningen, som fungerer som en forlængelse af boligen, har familien fået et stort multirum og to ekstra værelser. Der er loft til kip og frit udsyn til haven. Samtidig har familien fået en hyggelig gårdhave med mere privatliv takket være et nyt haveskur med pergola.


Ny plan for haven

I en familie i Viby ved Aarhus er uderummet blevet en forlængelse af boligens indendørs rum. Nodo Arkitekter har for familien tegnet en plan, hvor haven omkring huset er blevet opdelt i mindre terrasser og hyggelige haverum, der giver mere lyst til at opholde sig udendørs.

Grundens terræn er blevet udnyttet til at give familien terasser i flere niveauer, samtidig med at terrasser på flere sider af huset giver mulighed for altid at finde et spot med sol, skygge og læ.


VIL DU VIDE MERE?

Er du nysgerrig efter at høre, hvordan
vi måske kan hjælpe din virksomhed?
Hos Nodo Arkitekter koster det ikke noget
at møde os til en kop kaffe og en snak.

Ring eller skriv gerne til arkitekt Louise Balle Rosbjerg for at høre mere.

lb@nodo.dk

Tlf. 53 73 78 07