fbpx

Ny certificeret brandrådgiver hos Nodo Arkitekter

Den 29-årige bygningskonstruktør og projektleder Danni Østergaard Poulsen fra Nodo Arkitekter er netop blevet certificeret brandrådgiver til brandklasse 2. Med certificeret brandrådgivning i huset sikrer Nodo Arkitekter dermed en smidig projekteringsproces.

Danni Østergaard Poulsen er én ud af kun 146 personer på landsplan, der har opnået det nye certifikat. Det sker, efter de nye krav om certificerede brandrådgivere indtrådte ved årsskiftet.

Det betyder, at Nodo Arkitekter kan tilbyde stærke inhouse-kompetencer til at sikre, dokumentere og kontrollere, at alle brandforhold og bygningskonstruktioner i eksempelvis kontorbyggeri og etageboligbebyggelser lever op til reglerne i bygningsreglementet. Det er en vigtig brik til fremover at sikre en kortere og mere smidig projekteringsproces for nuværende og fremtidige kunder.