fbpx

Nodo Arkitekter bag Europas største DNA-laboratorium

Den børsnoterede virksomhed Eurofins Genomics har indviet sit nye, avancerede aray-baserede DNA-laboratorium, som aarhusianske Nodo Arkitekter har tegnet og været bygherrerådgiver for.

”Vores samarbejde med Nodo Arkitekter har været guld værd. Designmæssigt har de været utroligt gode til at forstå de ideer, som vi kom med – de har fundet æstetisk pæne løsninger, hvor der samtidig har været blik for økonomien,” fortæller adm. direktør Jacob Sickmann Ransborg fra Eurofins Genomics.

Han fortsætter:

”I selve projektstyringsfasen har Nodo Arkitekter været et værdifuldt bindeled mellem os som bygherre og entreprenørerne. De har løbende taget beslutninger på vores vegne, og hvis entreprenørerne fx har sagt, at noget ikke kunne lade sig gøre, har Nodo Arkitekter tænkt anderledes og kommet med nye forslag. Det har været fantastisk.”

Fantastisk lysindfald
Det 1.200 kvadratmeter store laboratorium, der kommer til at foretage DNA-prøver inden for blandt andet pharma og landbrug, er placeret i den lille by Galten vest for Aarhus og blev indviet i december 2020. Målt på antal samples er laboratoriet den største af sin slags i Europa, og det kommer til at fungere som prototype for andre laboratorier rundt om i verden.

Ud over områder til DNA-analyser har Eurofins-laboratoriet kontorer og arbejdsrum, ligesom Nodo Arkitekter har designet en lysgård, som trækker dagslyset ind i midten af den lukkede bygning.

”Det har været utroligt vigtigt at få lysindfald til alle lokaler i bygningen, og den udfordring har Nodo Arkitekter arbejdet hårdt på at løse. Eksempelvis har vi nu glasvægge inde i bygningen, som gør lokalerne rare at være i for vores medarbejdere. Vi har også mulighed for at flytte på væggene i bygningen, og på den måde har vi fået en fremtidssikret bygning,” slutter Jacob Sickmann Ransborg.


VIL DU VIDE MERE?

Er du nysgerrig efter at høre, hvordan
vi måske kan hjælpe dig?
Hos Nodo Arkitekter koster det ikke noget
at møde os til en kop kaffe og en snak.

Ring eller skriv gerne til arkitekt Tinne Søndergaard for at høre mere.

ts@nodo.dk

Tlf. 81 77 78 04