
Vil du stå for projektering af alt fra enfamilieshuse til erhvervsbyggeri – i samarbejde med gode kolleger på aarhusiansk tegnestue i vækst?
I Nodo Arkitekter oplever vi stor tilgang af projekter inden for enfamiliehuse, etagebyggeri, erhvervsbyggeri og skolerenovering. Derfor søger vi en bygningskonstruktør, der sammen med tegnestuens øvrige team kan løfte projekteringsopgaven og bidrage til den fortsatte udvikling af Nodo Arkitekter.
Vi vil gerne ansætte vores nye bygningskonstruktør så hurtigt som muligt og senest med start den 1. december 2020.
Som vores nye bygningskonstruktør får du ansvar for projektering af en række spændende projekter. Du får mulighed for at følge de enkelte projekter fra start til slut, og du får en arbejdsdag præget af stor frihed med kort fra tanke til handling. Du får mulighed for at dyrke den brede faglighed og alsidigheden i faget.
Om jobbet
Som vores nye bygningskonstruktør får du varierede arbejdsopgaver og vil sideløbende arbejde med flere projekter på forskellige stadier i varierende kompleksitet. Du vil både komme til at sidde med projektering af enfamiliehuse, etagebyggerier og erhvervsbyggeri.
Vi har en flad organisation, og i alle projekter bliver du en del af et mindre team, som fører projekterne ud i livet sammen med kunder og samarbejdspartnere. Vi har en uformel tone med fokus på den gode dialog, gensidig respekt og et udviklende arbejdsmiljø, hvor alle har muligheden for at udleve sit potentiale. Vi tilbyder løn efter overenskomst og kvalifikationer.
Hvem er du?
- Du er uddannet bygningskonstruktør og har formentlig mindst 2 – 3 års tegnestueerfaring.
- Du er kreativ, løsnings- og detaljeorienteret og har måske en praktisk baggrund i form af en håndværksuddannelse.
- Du er stærk i kommunikation med kunder, kolleger og samarbejdspartnere og har en god indlevelsesevne.
- Du arbejder rutineret med projektering i Revit og har erfaring med/interesse for brand.
- Du sætter en ære i at styre projekterne sikkert igennem, så sagsøkonomien holder.
- Du trives med at få ansvaret for dine egne projekter, naturligvis med opbakning af kollegerne på tegnestuen.
- Du taler og skriver flydende dansk.
Ud over de faglige kvaliteter lægger vi meget stor vægt på de personlige, da du i høj grad vil blive en vigtig del af vores ansigt udadtil.
Hvem er vi?
Nodo Arkitekter har kontor i Aarhus C og har eksisteret i 10 år. Pt. beskæftiger vi 14 medarbejdere, primært arkitekter og bygningskonstruktører. Vi har en stærk holdånd, hvor vi vægter både det faglige og sociale arbejdsmiljø højt. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og der skal være mulighed for faglig udvikling.
Send din ansøgning til Ass. Partner Louise Balle Rosbjerg på lb@nodo.dk, hvis det lyder som noget for dig.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!