Grafisk identitet og hjemmeside til nyt boligområde

Nodo Arkitekter har udviklet logo, designlinje og hjemmeside til det østjyske boligområde Langvad Bakker, der i de kommende år spirer frem i grønne omgivelser i byen Låsby vest for Aarhus. Strukturplanen for området er ligeledes udviklet af Nodo Arkitekter.

Byområdet etableres nordvest for byen og får omkring 250 boliger, der kommer til at ligge smukt rundt om en sø. Det kuperede område har højdeforskelle på op til 20 meter, hvilket gør Langvad Bakker unikt både i Østjylland og resten af Danmark.

Det forventes, at lokalplanen for de første etaper igangsættes snarest, og herefter er det planen, at grundene i de to etaper sættes til salg.

Nodo Arkitekter har tidligere udviklet grafisk identitet for de østjyske boligområder Præstelunden og Skovby Nygaard samt OK, Dolce Vita, Langenæs Bageriet og Babysam.

Se Langvad Bakkers hjemmeside her.