fbpx

NODO ARKITEKTER BAG NYT STORT LABORATORIUM

Hos Eurofins BioPharma i Glostrup er der netop sat gang i byggeriet af et nyt avanceret laboratorium, som aarhusianske Nodo Arkitekter har tegnet.

“I designet af det nye laboratorium har vi arbejdet med de helt store planer og ned i de mindste detaljer. Med rene, eksklusive linjer i tråd med virksomhedens DNA har vi i bygningens ydre haft fokus på at skabe et roligt modspil til laboratoriets specialiserede udstyr,” fortæller arkitekt fra Nodo Arkitekter, Tinne Søndergaard.

Hun fortæller videre:

“I facaden har vi derfor arbejdet med hvide betonelementer, hvor gyldne vinduesrammer, forskydninger i vindueshøjden og vandrette spor i facaden skaber et varmt modspil og bryder de store flader op.”

Eurofins nye laboratorium er på 2.217 kvadratmeter, og bygningen opføres i forbindelse med virksomhedens eksisterende faciliteter i Glostrup. Ud over det nye laboratorium består projektet af en mindre mellembygning, der skal forbinde det eksisterende laboratorium med det nye, således at der skabes et bedre flow i virksomheden som helhed.




Grundig dialog
Det nye laboratorium kommer til at være i henholdsvis to og tre etager, og indvendigt har Nodo Arkitekter skullet tage højde for at indrette et specialiseret, teknisk laboratorium i samspil med klassiske kontorfaciliteter.

“Vi har skullet forene tekniske installationer og specialudstyr med arbejdspladser til mange medarbejdere. Samtidig har vi haft fokus på at skabe et fremtidssikret laboratorium med en fleksibel planløsning og modulær opbygning, og vi har derfor haft en grundig, løbende dialog med bygherre og medarbejdere om alle behov,” fortæller arkitekt Tinne Søndergaard.

Som entreprenør for byggeriet står Erhverv og Bolig Byg A/S. Byggeriet af Eurofins nye laboratorium begyndte den 1. september.


VIL DU VIDE MERE?

Er du nysgerrig efter at høre,
hvordan vi måske kan hjælpe din virksomhed?
Hos Nodo Arkitekter koster det ikke noget
at møde os til en kop kaffe og en snak.

Ring eller skriv gerne til arkitekt Tinne Søndergaard for at høre mere.

ts@nodo.dk

Tlf. 53 73 78 04


Vi er ikke kun erhvervsarkitekter…

Vidste du, at hos Nodo Arkitekter er vi eksperter i det brede felt, og vi arbejder inden for 5 områder: Business, Living, Public, Urban og Design. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte partner Louise Balle på lb@nodo.dk eller tlf. 53 73 78 07.
Du kan se vores seneste projekter her.