
Nyt år betyder måske nyt fokus på boligen og dens indretning. Men mangler du også inspiration, så præsenterer Nodo Arkitekter over de kommende uger 5 nye tendenser, vi tror på i den kommende tid.
Den første tendens handler om et øget fokus på uderummet i boligen.
Læs og se mere om tendensen herunder.
Villaens form danner en skøn gårdhave. Visualisering: NODO ARKITEKTER. Her danner tilbygning et privat uderum. Visualisering: NODO ARKITEKTER.
Shelters tegnet til sommerhus på Djursland. Visualisering: NODO ARKITEKTER.
Orangeri og udeliv ved villa i Odder. Visualisering: NODO ARKITEKTER.
Mere end nogensinde før er vores uderum kommet i fokus, og den tendens kommer vi til at se endnu mere til i 2021.
Vi mennesker trives med at være i naturen og de sanselige oplevelser, det giver os – og den følelse vil vi gerne have i vores egen have.
Nodo Arkitekter ser især et fokus på at skabe små, hyggelige og private oaser i det fri. Og ved nybyggeri bliver det tænkt ind helt fra starten. Steder, hvor vi kan sidde i læ og ly for både vejr og vind og nysgerrige blikke, fx som gårdhaver og atrium. En havemur kan også gøre meget. Er rummene rigtige sat sammen, kan udesæsonen forlænges med tæpper, varmelamper og den helt rette belysning, når mørket falder på.
Det skal være lækkert, nemt og tilgængeligt – som en forlængelse af boligens rum. Tendensen går mod brug af sanselige materialer – for eksempel træterrasser og betonflader. Og så vil vi se ud på en have med strukturer – mere vild og uplejet i kombination med en blomstereng i haven.
Uderummene er også den indrammede udsigt, vi kigger ud på igennem vores vinduer. Med den rette omtanke kan vinduerne blive de smukkeste landskabsmalerier. Også når mørket falder på, hvis der er arbejdet med belysningen.
Hvordan kan du få tendensen derhjemme?
- Tænk i at opdele uderummet i små oaser – fx en atriumgård tæt på huset, overdækkede arealer i haven eller en lille beskyttet krog op mod den sydvendte mur, som suger solens varme og er skøn at sidde op ad i det tidlige forår.
- Forlæng udesæsonen og indret terrassen og hyggekrogene med tæpper og terrassevarmere eller få opsæt en læmur, der beskytter mod vind og vejr.
- Orangerier er en anden måde at forlænge udesæsonen på, og du behøver bestemt ikke at have grønne fingre.
- I shelters kan natten også tilbringes i det fri. Og der kan skabes shelters i smukt design, der ikke ligner spejderhytter.
- Skab stemninger og oplevelser i haven – indret med lys, lyd og vand, som også er smukt at kigge ud på fra stuen, når mørket falder på.