KERNEHUSET

For Idealhuse A/S har vi udviklet boligkonceptet Kernehuset, der opføres i det nye boligområde Skovsangervej i Skanderborg. Boligerne har fået deres navn, fordi de er designet med en central ”kerne”, som kan anvendes til alt fra alkover og legerum til kontorniche eller viktualierum.

I kraft af ”kernen” har boligerne ikke den traditionelle fordelingsgang. Derfor opleves huset som stort og rummeligt samt med mulighed for flere gangforløb.

Boligerne er på Skovsangervej 130–140 kvadratmeter med et enkelt, rent udtryk og fladt tag. De har en gennemført kvalitet, hvilket understreges af de murede facader i blødstrøgne sten, træ/alu-vinduer og samspillet med træbeklædningen på carport og redskabsrum.

Indretning og rumdeling kan tilpasses købernes ønsker inden for de overordnede arkitektoniske rammer, ligesom boligarealer kan udvides yderligere hvis huset opføres andre steder. Eksempelvis er det muligt at få flyttet vægge eller vinduer, hvis der er behov for det, ligesom ”kernen” kan skabe et helt særligt, personligt rum i boligen.

De har en gennemført kvalitet, hvilket understreges af de murede facader i blødstrøgne sten, vinduer i træ/alu samt beklædninger i zink og træ.

BOLIGER